Ladies gymnastics

Antal tilmeldte: 13/25 Alder: 18-99 Pris: 225,00 DKK
Gymnastikkens Hus Onsdag 19:00-20:00 Instruktør: Giancarlo Tello
Beskrivelse

Vil du gerne kunne slå en vejrmølle? Hoppe på trampolin mens du slår en salto? Stå på hænder?

Er du på et nuværende stadie, hvor dine ben maksimum letter en halv meter over jorden, hvis du forsøger?…altså hvis benene overhovedet letter…

Så bør du læse med nu, – for Julie og jeg har fået en ide som vi tror på kan gøre noget godt! Og vi vil gerne have dig med.

Det korte af det lange: Når vores børn kan lære seje tricks – så kan vi (sgu) også! Holdet er målrettet kvinder, som har ulykkesforsikringen i orden, og som er på kanten til at være en Tena Lady værdig når man hopper i trampolin.

Så NU skal vi svede, knokle, lære og grine med (og måske lidt af) hinanden. Vil du være med?

Sæsonafslutning – opvisning.

… bare rolig. Selvom vi skal trænes af en tidligere landsholdsgymnast, Giancarlo Tello, 34 år og med garanti bliver mega dygtige så er vi IKKE tilmeldt forårsopvisning OG vi kommer til at dyrke mottoet ”hvad der sker i Gym Aalborg – bil’r i Gym Aalborg”. Får man som tilmeldt kvinde trang til at ville vise, hvad man har lært – evt. iført tylskørt og pailletter – rummer vi også plads til det! Generelt tænker vi ikke at det her hold bliver et sted, hvor vi holder tilbage med at klappe af hinanden og fejre hinandens succeser,  og at man kommer igennem hele kroppen og bliver  mere spændstig og strammet op igennem en god varieret opvarmning ledet af cheftræner Giancarlo Tello.  

Oplevelser forener og et fællesskab forpligter.

Tanken er at vi træner, dygtiggør os og styrker et fællesskab på tværs ved at lære hinanden at kende! Således også en appel til at tilmeldte forventer at have en reel mulighed for at dukke op ugenligt med henblik på at give en oplevelse af at ”vi gør det her sammen”. Vi kommer til at træne fra kl. 19 – 20, hvorefter vi runder af med lidt frisk frugt og et glas bobler…både med og uden alkohol. Forventet slut kl. 20.30-ish.

Tilmeldte kommer på skift til at stå for at medbringe til holdet og vi står for at lave en fordeling når vi kender holdets sammensætning.

Vi har 20 pladser at gøre godt med og det er tilmelding efter ”Først til Mølle”.

Sæsonen er fra 28.08.2023 til 28.06.2024. Sæsonens første træning er i uge 35. 

Kontingentet betales månedlige over hele sæsonen (10 måneder). Hvis man vil afmeldes fra holdet tidligere end de 10 mdt skal dette ske løbende måned + 1 måned før næste rates betalings dato. Betalinger foregår således:  1. gang under tilmeldning og derefter d 1. i hver måned (hvis den 1. er en weekend eller helligdag, så falder raten den næstkommende hverdag efter d. 1.)

Ferie og helligdage: Der er lukket for træning i alle skolers ferie og helligdage.

Man må godt få en gratis prøvetræning.

OBS: Med GymAalborgs Frivillighedsstruktur kan du få 250 kr. i rabat på dit kontingent. Du kan læse mere om strukturen og tilmelde dig ved at klikke her: Frivillighedsstruktur

 

 

 

Pris: 225,00 DKK Rater: Hver måned Se alle rater


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Giancarlo Tello

Vores sponsorer