Cheerleading Iconic Legends (Elite) 15-18 år

Årgang: Alle årgange Pris: 625,00 DKK
Gymnastikkens Hus Mandag 18:00-20:00Onsdag 18:00-20:00 Instruktør: Cecilia Kristensen
Beskrivelse

Iconic Legends er vores udtaget juniorhold, hvor udøvere der har flere års erfaring med sporten udtages til. Dette hold sætter fokus på sportens teknik, og hvordan vi bedst muligt forbedre os i sporten. Der sættes derfor også højere forventninger til pigerne på holdet, og det forventes at man i løbet af sæsonen kan deltage til alle konkurrencer. På dette hold deltager vi til 3 årlige danske konkurrencer. Julecup i november, Springcup i marts-april og til slut DM som ligger i maj måned. Vi deltager også i december måned til Nordic All Level i Göteborg, som er en international konkurrence for alle lande i Norden.

Sæsonen er fra midt august til slut juni. Kontingentet betales over 5 rater fordelt over hele sæsonen (10 måneder). Hvis man vil afmeldes midt i sæsonen, skal dette ske løbende måned + 1 måned før næste rates betalings dato. Raterne falder:  1 rate ved tilmelding og derefter 1. nov., 1. jan., 1. mar., 1. maj (hvis den 1. er en weekend eller helligdag, så falder raten den næstkommende hverdag efter d. 1.).  Man må gerne komme til en gratis prøvetræning inden du tilmelder dig en venteliste. Hvis holdet er midt i en forberedelse til konkurrence, så står du på ventelisten indtil konkurrencen er afholdt. Herefter bliver der sendt et tilmeldingslink med betaling.

Ferie og helligdage:

Der er lukket for træning i alle skolers ferie og helligdage. Her kan det være at træneren vil tilbyde ferietræning, hvor prisen i så fald vil være 40 kr. pr. træning. Her kan købes et ferietræning klippekort 5 gange=200 kr. 10 gange=400 kr.  Der skal være tilmeldt minimum 7 gymnaster pr. træner før at dette kan tilbydes. Forældre (undtagen forældre til gymnaster på børnegymnastik-hold), må kun opholde sig i de designerede forældre områder: 1. Opholdsstuen/receptionen, 2. foran børneområdet, 3. forældre loungen( nederst i hallen ved siden af rytmesalen).  I disse områder må man også godt have drikkevarer og lettere mad.

Konkurrencelicens til DAFF er i 2023/2024 300 kr., som er lagt oven i kontingentet, da det er et hold der deltager i DAFFs konkurrencer. Uden konkurrencelicens kan man ikke deltage i DAFF konkurrencer. Licensen gælder for én sæson. Bemærk at det er et krav at betale for licens.

Konkurrencetilmelding:

Til de enkelte konkurrencer er der også et deltagelsesgebyr. Dette gebyr vil blive opkrævet via hjemmesiden 4 uger før en konkurrence afholdes. Hvis man ikke får tilmeldt sig dette, kan man ikke deltage i konkurrencen.

Konkurrence tøj/dragt:

Her kan vi tilbyde at leje en dragt for en sæson, hvor man får dragten med hjem. Dragten kan bruges til konkurrencer, klubopvisninger og klubmesterskaber samt generalprøvetræninger, men ikke til daglig træning.  Dog kun såfremt der er nok i beholdningen og de rigtige str.: Pris 650 kr. og depositum på 1000 kr. (som man får tilbage, hvis dragten ikke fejler noget, når man afleverer til slut sæson i juni). Vi afprøver dragter under en træning for dem der vil leje en dragt. Leje af dragt + depositum betales via hjemmesiden, hvorefter dragten bliver udleveret. OBS: husk at dragten kun må håndvaskes.

Pris: 625,00 DKK Rater: Hver 2. måned Se alle rater


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Cecilia Kristensen

Vores sponsorer